Ray-Ban solbriller
Gennem sin snart 80-årige historie har Ray-Ban været medvirkende til at skubbe til grænserne mellem musik, kunst og idoldyrkelse, og hjulpet rock- og filmstjernerne til at påvirke dagens mode. Fra James Dean via Audrey Hepburn til Michael Jackson har Ray-Ban været uundværlig for kulturelle ikoner, der ikke ønsker at blive set – men helt sikkert ønsker at blive bemærket.
Historien om Ray-Ban starter med de klassiske Aviator-solbriller i 1930erne. Nye flytyper tillod de amerikanske piloter at flyve højere og længere. Piloterne fra luftvåbenet opdagede dog at blænding fra solen gav dem hovedpine og højdesyge. I 1929 forhørte det amerikanske luftvåben sig hos firmaet Bausch & Lomb om de kunne designe specielle pilotsolbriller, der kunne forhindre gener forårsaget af de intense blå og hvide nuancer på himlen og sollyset. ”Anti Glare”-prototypen kom frem i 1936 hvor brillerne kunne filtrere blænding uden at spærre for udsynet. Et år senere kom denne prototype med brillestel af metal og blev relanceret som Ray-Ban Aviator. Den ikoniske Aviatorbrille var dermed født.
Under 2. Verdenskrig benyttede amerikanske kamppiloter sig fortsat af Ray-Ban. Forskning og udvikling resulterede i nyskabelser som gradient-spejlglas, som havde en særlig belægning på den øverste del af glasset for øget beskyttelse. Lavet til militær anvendelse, fandt disse produkter og innovationer også genklang hos befolkningen der ønskede at benytte sig af de samme effektive værktøjer i dagligdagen. Militærets indvirkning på moden var helt ubestridelig: Hærens og søværnets standard-t-shirts var et normalt syn i 1940’ernes mode, og civile var ivrige efter at efterligne piloter ved at vise deres nye coole solbriller. Ray-Bans udslag fra militær funktion til popkulturen var en realitet.
I 1952 lancerede Ray-Ban en anden klassisk og ikonisk solbrille: Ray-Ban Wayfarer, denne gang med brillestel af plast. De blev hurtigt efterspurgte i Hollywood, og kan bl. a. ses på James Dean i filmen ”Rebel without a cause” fra 1955. Og senere også på Audrey Hepburn i “Breakfast at Tiffany’s”. De grønne og grå G-15 standardglas blev indført et år efter i 1953.
Virksomheden har også været banebrydende i solbriller i ”wrap-around”-stilen. I midten af tresserne blev Olympian I og II introduceret. De blev populære, da Peter Fonda havde dem på i filmen ”Easy Rider” fra 1969. I 1968 lancerede Ray-Ban Balorama, Clint Eastwoods solbriller i filmen ”Magnum Force” fra 1973. Mærket bevarede populariteten i 60’erne og 70’erne, og også op i firserne ved gæsteoptrædener i filmene ”The Blues Brothers” (1980) og ”Top Gun” (1986).
I 2007 lancerede Ray-Ban NEVER HIDE kampagnen, der faciliterer Ray-Bans unikke evne til at placere brugeren i centrum for opmærksomheden. NEVER HIDE blev startet med et interaktivt projekt på NYC Times Square der på 12 skærme viste billeder indsendt af Ray-Ban brugere, der ønskede at udtrykke sig ærligt og spontant fra verdens skilleveje. Billederne blev derefter udstillet i et galleri på Ray-Ban.com så NEVER HIDE oplevelsen kunne fortsætte på verdensplan, og også fremover hylde det enkelte menneske. En udvikling der bliver ved i nutidens sociale medier.
Gennem hvert årti af sin eksistens, har Ray-Ban formet populærkulturen. Aldrig kun en hurtig, forbigående trend, viser Ray-Ban brillerne at bæreren er individ med smag og dømmekraft. Og i dag, henved 80 år efter at de første par Ray-Ban Aviator hjalp piloterne til at nå nye højder, er Ray-Ban stadigvæk en varig klassiker.
Kom ned i en af vores butikker og se vores udvalg indenfor Ray-Ban, eller bestil tid til en synstest hos Friis Optik.